Gin Smagning

Din Eventpartner

“The Gin And I” drives af Thomas Aarhus Linnet.

En gin-entusiast som elsker en god GT eller anden lækker cocktail, og som nyder at inspirere andre eller at blive inspireret.

”Gin smager jo bare af gran….”, den sætning har jeg hørt utrolig mange gange, når jeg har nævnt jeg godt kan lide denne spiritus. Derfor syntes jeg det er spændende og udfordrende, at kunne tilberede en cocktail, hvor dette bliver modbevist – og personen derefter smiler og bliver overrasket.

Min interesse for gin er ikke destilleringen og historien om gin generelt, men hvad som er brugt i de enkelte gin, hvordan smager den, hvordan kan jeg lide at nyde den og er der en historie bag – så gerne høre lidt om den også.

Selve smagningen:

Smagningen kan foregå på 2 forskellige måder, én hvor jeg laver det hele og serverer, og den anden hvor alle er med

1 . Folk er selv med i processen, og derved nemmere kan justere smags- og mixforhold i forhold til egen smag.

– Der vil komme 4-5 cl gin i et glas ved personen ( derved kan dette smages rent)

– Man tilføjer is, og smager igen

– Derefter tilføjer I den tonic jeg har anbefalet og placeret hos Jer, og også garnish som jeg har med

– Så kan cocktailen smages og nydes, og man har muligheden for at justere lidt til, hvis for stærk

Dette er en fantastisk måde at gøre det, da man smager den samme gin 3 gange, selv er med i processen og derved nemmere at kunne lave den selv til senere brug. Derudover er alle med hele tiden, har en dialog og man er sammen om dette. Jeg skal nok forklare dem det inden, fortælle om denne gin og hvorfor jeg kan lide den således. Her er folk gerne gode til at kunne bruge samme glas til flere cocktails, da de selv sidder med den, kan drikke ud ( eller hælde ud )og så er de klar til næste ( er der nogle som kræver andre glas ( cocktails eller personer ) så er det ikke nær så mange

2. Jeg vil stå og mixe alle cocktails, fortælle lidt om dem imens/inden de serveres.

Dette kan også være hyggeligt, hvis man ikke er for mange, eller hvis man spiser eller har underholdning imens der mixes. Grunden til dette er, at det tager tid at skulle forberede X-antal cocktails, og kan man gøre dette imens gæsterne laver noget andet, så føles deres ventetid ikke så lang.

Ved denne måde er der ikke mulighed for at smage den i alle 3 versioner, men der kan arrangeres til dem som vil, at den kan smages ren hvis ønsket.

Når man gør det således, så vil der enten skulle bruges mange glas eller der skal være lidt tid til at kunne vaske de man bruger. Men igen, alt er muligt.

Mange sender smagskasser ud med 3-4 cl., hvor jeg er den som helst bruger 4-5 cl., da man gerne må blive lidt mere “lykkelig” i løbet af eventet.

Jeg sørger for at lave et stykke papir med information om, hvad der skal smages, og hvordan den er mixet.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.